Europa-Parlamentet

· vælges for fem år ved direkte almindelige valg

· talerør for de 374 millioner EU-borgere

· medlemmerne af Europa-Parlamentet er fordelt på en række tværeuropæiske politiske grupper, som repræsenterer alle de politiske hovedstrømninger i medlemsstaterne.

Parlamentet har tre hovedopgaver:

1. Det deler lovgivningsbeføjelserne med Rådet; det vil sige, at det er Parlamentet og Rådet, der i fællesskab udarbejder EU's lovgivning (direktiver, forordninger og beslutninger). Med sin deltagelse er det med til at garantere de vedtagne lovteksters demokratiske legitimitet.

2. Det deler budgetbeføjelserne med Rådet og kan således ændre EU's udgifter. I sidste instans kan det vedtage eller forkaste budgettet i dets helhed.

3. Det fører demokratisk kontrol med Kommissionen. Det skal godkende de udpegede kommissærer og kan afgive et mistillidsvotum mod Kommissionen. Det fører også politisk kontrol med alle institutionerne.

Rådet for Den Europæiske Union

· Rådet er EU's vigtigste beslutningstagende instans. Det er talerør for medlemsstaterne, hvis repræsentanter regelmæssigt mødes på ministerplan

· Alt efter hvilke spørgsmål, der er på dagsordenen, mødes Rådet i forskellige sammensætninger, såsom udenrigsministrene, finansministrene eller ministrene med ansvar for uddannelse eller telekommunikation.

Rådet varetager en række vigtige funktioner:

1. Det er EU's lovgivende organ; på mange af de områder, hvor EU har kompetence, udøver det lovgivningsbeføjelserne i fællesskab med Europa-Parlamentet.

2. Det samordner medlemsstaternes generelle økonomiske politikker.

3. Det indgår på EU's vegne internationale aftaler mellem EU og en eller flere stater eller internationale organisationer.

4. Det deler budgetbeføjelserne med Europa-Parlamentet.

5. Det træffer de afgørelser, der er nødvendige for fastlæggelsen og gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af de overordnede retningslinjer, som er fastlagt af Det Europæiske Råd.

6. Det samordner medlemsstaternes optræden og vedtager foranstaltninger inden for politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager.

Europa-Kommissionen

· Europa-Kommissionen inkarnerer og forsvarer EU's almene interesse.

· Kommissionsformanden og kommissærerne udpeges af medlemsstaterne efter forudgående godkendelse fra Europa-Parlamentet.

Kommissionen er drivkraften i EU's institutionelle system:

1. Det er Kommissionen, der har initiativretten på lovgivningsområdet, og det er dermed den, der fremsætter forslag til de retsakter, der forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet.

2. Den er EU's udøvende instans og skal dermed sørge for, at EU-lovgivningen (direktiver, forordninger og beslutninger), budgettet og de programmer, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtager, gennemføres.

3. Den er traktaternes vogter og skal dermed sammen med EF-Domstolen kontrollere, at fællesskabsretten overholdes.

4. Den repræsenterer EU på den internationale scene og forhandler om internationale aftaler, især handel- og samarbejdsaftaler.

De Europæiske Fællesskabers Domstol

· EF-Domstolen sikrer, at fællesskabsretten overholdes, og at den fortolkes på samme måde overalt. Den har kompetence til at afgøre retstvister, hvor medlemsstaterne, EU-institutionerne, virksomheder og enkeltpersoner er parter. Førsteinstansretten kom til i 1989.